Viborg Kommune inviterer til borgermøder om nyt botilbud og mulige placeringer

Foto: Viborg Kommune.
dato

Viborg Kommunes Social- og Sundhedsudvalg inviterer til borgermøder om nyt botilbud og mulige placeringer mandag den 5. oktober ved Golfsalonen på Hans Tausens Allé 3.

Viborg Kommune står overfor at etablere et nyt botilbud, og derfor inviterer Social- og Sundhedsudvalget til borgermøder mandag den 5. oktober. Formålet er at informere om baggrunden for behovet, målgruppen samt hverdagen på et kommunalt botilbud – og at inddrage borgerne i processen.

Møderne afholdes alle ved Golfsalonen på Borgvold, Hans Tausens Allé 3, 8800 Viborg. Programmet er inddelt i tre tidsrum for de tre aktuelle placeringsmuligheder: Møldrup (Bag Højen) kl. 17.00–18.00, Karup (Fasanvænget) kl. 18.15–19.15 samt Viborg (Spættevej) kl. 19.30–20.30. Tilmelding til møderne er ikke nødvendig.

Under møderne kan deltagerne få et indblik i planerne for botilbuddet, høre om målgruppen og hverdagen omkring et sådant tilbud. Social- og Sundhedsudvalget opfordrer samtidig borgerne i de berørte lokalområder til at dele spørgsmål og input forud for den endelige beslutning om placering, da processen stadig er i en tidlig fase.

Efter beslutning om placering vil der følge mere konkret planlægning. Her får borgerne mulighed for at blive yderligere inddraget, bl.a. omkring det planlagte byggeri og forholdene i området.

Interesserede kan læse mere om beslutningsprocessen og kommende informationer på Viborg Kommunes hjemmeside: https://viborg.dk/borger/stoette-og-omsorg/voksne-med-handicap/bostoette-og-botilbud-handicap/nyt-botilbud/.

https://viborg.dk/om-kommunen/nyheder-og-presse/nyheder/kom-til-borgermoede-om-planerne-for-et-nyt-botilbud/

Kilde: Viborg Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.
Mest læste artikler