Viborg Kommune søger idéer til miljøvurdering af energiparkens kabeltracéer

Foto: Viborg Kommune.
dato

Viborg Kommune inviterer nu til indsendelse af idéer til planlægningen af kabeltracéer ved Energipark Iglsø som en del af en større proces, der skal vurdere energiparkens miljøpåvirkninger i området omkring Kjeldbjerg og Iglsø.

Viborg Byråd har igangsat en supplerende idéfase som en del af planlægningen af kabeltracéer til den planlagte Energipark ved Iglsø. Byrådet søger idéer og forslag til miljøvurderinger, som kan indsende indtil den 24. juni 2025. Økonomi- og Erhvervsudvalget igangsatte selve planlægningen i juni 2024, efter ansøgning fra Biocirc om at etablere en energipark på ca. 385 ha.

Der undersøges to potentielle kabeltracéer med mulighed for enten at føre strømmen til transformerstationen i Bilstrup eller biogasanlægget i Vinkel. I forbindelse med dette, kræves der både kommuneplantillæg, lokalplaner samt en miljø- og konsekvensvurdering.

Miljørapporten vil blandt andet beskrive påvirkningen af naboer, landskab, trafik og tekniske anlæg, mens mulige emner i idéfasen inkluderer effekter på klima og miljø, samt samspil med eksisterende vindmøller. Efter idéfasen vurderes de indkomne forslag, og et notat til miljørapporten udarbejdes, hvorefter dokumenter vil blive sendt i høring i mindst 8 uger.

Viborg Kommune har ansvaret for det løbende miljøtilsyn og vil sikre overholdelse af lovkrav i forbindelse med projektet. For yderligere information om projektet og processen kan du læse mere på Viborg Kommunes hjemmeside.

https://viborg.dk/demokrati-og-indflydelse/indflydelse-og-debat/hoeringer-og-afgoerelser/iglsoe-supplerende-idefase-for-kabeltraceer-for-energipark-ved-iglsoe/

Kilde: Viborg Kommune