Har du mod på at tage et nyt skridt i din pædagogiske karriere? Ønsker du at være en del af et hus i udvikling – hvor faglighed, fællesskab og følgeskab går hånd i hånd?
Så er du måske vores nye pædagogfaglige mellemleder i Skals Børnehus og Skovbørnehave Fredly.
Om vores børnehus
Vi er to børnehuse med fælles ledelse og fælles mål: At alle børn skal have lys i øjnene og mestre eget liv. Det gør vi med afsæt i Viborg Kommunes indsatsområder: Evalueringskultur, Vi lærer sammen og Stærke børnefællesskaber. I Skals Børnehus har vi moderne fysiske rammer med både vuggestue og børnehave, mens Fredly Skovbørnehave tilbyder et skønt og roligt læringsmiljø midt i naturen.
Om funktionen som mellemleder
Som mellemleder får du en central rolle i at understøtte pædagogisk udvikling og faglig kvalitet i begge huse, men med hovedsagelig tilknytning til Skals Børnehus. Du arbejder tæt sammen med børnehuslederen og bidrager til at sikre struktur, sammenhæng og nærvær i dagligdagen. Din rolle favner både den pædagogiske sparring, kollegial vejledning, understøtte implementeringsprocesser og koordinering af praktiske opgaver. Du vil deltage i diverse mødefora, medvirke i arbejdsmiljøarbejdet og i samarbejde med lederen facilitere møder og processer, der styrker det professionelle fællesskab.
Derudover vil du få ansvar for diverse administrative opgaver som registrering af nye børn, opdatering af dokumenter, koordinering med pedeller, planlægning af mødetider/ferier mv. Du vil være en synlig figur i huset og en vigtig del af den daglige praksis – og i lederens fravær skal du kunne træffe beslutninger, der er rammesat i samarbejde med børnehusleder.
Vi søger
Dig som er pædagoguddannet og har erfaring fra praksis. Du er struktureret, nysgerrig og har lyst til at udvikle dig i en ledelsesorienteret retning. Du skal kunne skabe følgeskab blandt kolleger og være i stand til at omsætte pædagogiske mål og værdier til konkret praksis.
Det er vigtigt, at du har blik for både børnefællesskabet, det enkelte barn og det kollegiale samspil – og at du trives med at være i et miljø i bevægelse.
Vi tilbyder
Dig en meningsfuld funktion i en institution med højt fagligt engagement og stor lyst til udvikling. Du bliver en del af et hus, hvor vi vil hinanden og hinandens faglighed – og hvor samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere er præget af tillid, humor og gensidig respekt. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt og sammensættes med både ledelsestid og timer i børnegrupperne i børnehaven i Skals.
Yderligere information
Har du spørgsmål, eller ønsker du at besøge os, er du meget velkommen til at kontakte børnehusleder Henriette Grønvad på telefon 22 51 30 62. (Træffes ikke fra d. 21. juli - 12. august gr. sommerferie)
Vi glæder os til at høre fra dig.
Løn og ansættelse
Ansættelse sker efter gældende overenskomst med BUPL.
Forud for ansættelse indhentes børne- og straffeattest.
Der vil også blive indhentet referencer inden endelig ansættelse.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 35 - 2025.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Viborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skals Børnehus, Gl. Skolevej, 8832 Skals
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/bac365cc-e76d-49a9-a65a-c5a7aa473434