Dagplejer

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Dagplejen i Vestervang eller Nordre bydel i Viborg søger DIG!
Tid, nærvær, omsorg, rolige hverdage og få børn er noget af det mest værdifulde dagplejen kan tilbyde. Jobbet som dagplejer er i dit eget hjem, hvor 4-5 børn udvikles, dannes og trives med støtte og hjælp fra dig som dagplejer. Det betyder ikke, at du er alene, men jobbet er selvstændigt og du selv kan være medskabende ind i planlægningen af hverdagen for børnenes udvikling. Hvis du har brug for sparring, vil du have kollegaer, 3 dagplejepædagoger og en leder der kan hjælpe og støtte dig i hverdagen. Dagplejerne i området mødes i legestuen, på legepladser, i børnehaverne, på besøg hos hinanden, i skoven eller blot på en gåtur, hvor I sammen med børnene oplever og snakker om nærmiljøet sammen.

Hvis det lyder som noget for dig, så er det måske dig, vi mangler?
Vi har børn i Vestervang eller Nordre bydel, der ønsker en plads i dagpleje og vi søger derfor dagplejere! Vi venter gerne på den rette. I opstarten tilbydes du en mentor, og praktikdage hos kollegaer. Hørt fra nyansat dagplejer: ”Jeg er blevet taget SÅ godt i mod af mine kollegaer. De har ringet til mig, og budt mig velkommen og inviteret mig med til noget – hver især. Forældrene har jeg allerede et mægtigt godt samarbejde med… Jeg ville ønske, flere ville have modet til at søge jobbet som dagplejer - det er det bedste, jeg har gjort for mig selv! ”

ÅBENT HUS:
Hvis du har spørgsmål som ansøger, så tilbyder vi åbent hus arrangement hvor du helt uforpligtigende kan møde en dagplejer, dagplejepædagog og leder fra området. Du kan i fortrolighed stille spørgsmål omkring jobbet som dagplejer, ansøgning, godkendelse af hjem, eller…? Ring til Henriette og vi aftaler tidspunkt. På Dagplejen Nords Facebook kan du se lidt fra vores hverdag – så kig forbi og se dejlige oplevelser dagplejere og børn skaber sammen.

OM DAGPLEJEN NORD
Dagplejen Nord har i dag ansat 44 dagplejere, 3 dagplejepædagoger og en leder. Gruppen af dagplejere i Vestervang og Nordre består af 6 dagplejere Vestervang, og 5 i Nordre bydel. De arbejder i forskellige legestuegrupper, der er i legestue i Legestuen på Søndermarksvej 21 – i en nedlagt børnehave.

VI TILBYDER:

  • Et fagligt fællesskab og engagerede kollegaer.
  • 4-6 årlige personale møder fra kl. 18-21.
  • Vejledning og sparring af en fast tilknyttet dagplejepædagog og fra leder.
  • Introduktion til diverse evalueringsredskaber, KVALid, Marte Meo og TOPI mv.
  • Introduktion til arbejdet med Den Nye Styrkede Læreplan.
  • Samarbejde med tværfagligt team, herunder et tæt samarbejde med de lokale børnehuse.
  • Lån af inventar, iPad og legetøj.

VI FORVENTER, AT DU HAR FØLGENDE KOMPETENCER:
  • Du kan arbejde selvstændigt, er god til at opbygge trygge relationer og god til at formidle.
  • Du er empatisk, omsorgsfuld og rummelig og kan samarbejde professionelt med mange forskellige familier og kulturer.
  • Du skal modtage gæstebørn og bidrage til en god løsning af gæsteplejeopgaven.
  • Du skal præsentere dig selv i en profil på dagplejens hjemmeside.

VIGTIGE DATOER:
Godkendelse af hjem: den. 22. august fra kl. 14.30
Samtaler: den. 23. august fra kl. 10.30-12.30

Løn og arbejdstid
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Derudover er 68 % af lønnen fradragsberettiget i 2023 ekskl. arbejdsmarkedsbidrag, til dækning af dagplejeomkostninger. (se Skats hjemmeside). Er du pædagogisk assistent eller pædagog, udløser det yderligere seks løntrin.

Stillingen er på 48 timer om ugen, og timerne kan falde i tidsrummet fra kl. 06.00 – 17.00. Din arbejdstid tilrettelægges efter pasningsbehovet hos din børnegruppe. 

Viborg Kommune indhenter straffeattest og børneattest på den person, der ønskes ansat. Der vil samtidig blive indhentet børneattest for ægtefælle, samlever, hjemmeboende børn over 15 år og andre personer over 15 år, der er bosiddende i dagplejehjemmet.

For oplysninger om jobbet kan du kontakte leder af Dagplejen Nord: Henriette Grønvad på tlf.: 22 51 30 62 eller dagplejepædagog Anita Svarre Rosenquist på tlf.:51 57 22 78.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Viborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børn & Unge, Skolegade 27, 9632 Møldrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://viborg.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=6579066a-ee40-4577-aaa5-2ed9f81b8e31

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857580

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet